Brexit-forhandlingerne er gået i gang, og mange venter spændt på udfaldet af de aftaler, som kommer til at gælde, når Storbritannien forlader EU. På Kulturmødet kan du møde ja-siden og nej-siden til en debat om Brexit og konsekvenserne for kulturlivet.
Mange sektorer, fra erhvervslivet til kulturlivet, venter i spænding på at se, hvad Brexit kommer til at betyde for dem. Det drejer sig bl.a. om, hvad der skal ske med de rettigheder og aftaler, som lige nu sikrer handel, samarbejde og udveksling mellem Storbritannien og EU efter Brexit. Inden for kunst og kulturlivet er det især adgangen til europæiske tilskud, fri bevægelighed og muligheden for at arbejde på tværs af landegrænser, som er i fokus.
Disse emner optager Kulturmødets to britiske paneldeltagere, Rebecca Walton fra the British Council og Claire Fox, direktør for tænketanken Institute of Ideas. Selvom de to briter deler interessen for kunstområdet, ser de meget forskelligt på Brexit og de muligheder og udfordringer, der kan opstå i kølvandet på de politiske forandringer.
Rebecca Walton: Kunsten skal højere op på den politiske dagsorden
Rebecca Walton, europæisk direktør i the British Council, er Brexit-modstander, og hendes daglige arbejde går ud på at forsøge at formindske Brexits konsekvenser for kulturlivet. Walton har det seneste år arbejdet for, at kulturområderne ikke overses i Brexit-forhandlingerne:
”Vores research viser, at Brexit sandsynligvis vil have en effekt på kulturområdet både i England og i mange andre Europæiske lande. Målet med vores arbejde er at sørge for at uddannelse, forskning og kunst får direkte opmærksomhed under forhandlingerne og dermed forsøge at afhjælpe de negative konsekvenser af Brexit så meget som muligt.”
The British Council har derfor udarbejdet en række anbefalinger til de 28 medlemslandes regeringer samt europæiske institutioner, såsom EU-kommissionen og det Europæiske Parlament, med henblik på, at kunsten sættes højere på den politiske dagsorden under Brexit-forhandlingerne.
Claire Fox: Kunstnerne skal ud af ekkokammeret
Mange kunstnere i Storbritannien giver udtryk for bekymring om, at kunstneriske projekter og institutioner, som før blev støttet af EU-midler ikke længere vil kunne realiseres, når Storbritannien ikke indgår i samarbejdsaftaler om kunststøtte med unionen.
Det er ikke en holdning, der deles af EU-skeptiske Claire Fox, som selv stemte ja til Brexit i juni sidste år:
“Den panik der er opstået i kulturlivet som følge af Brexit-afstemningen er helt unødvendig.” udtaler hun.
Fox mener tværtimod, at det kan have positive konsekvenser for kunsten, at kunstnere bliver nødt til at finde alternative måder at finansiere deres arbejde på. Kunststøtte kan let blive til en sovepude, som afholder kunstnere fra selv at tage initiativ og som kan have en uheldig indflydelse på den kunst, der skabes:
”Jeg tror, at det har haft en negativ effekt på kreativiteten i kunstverden, at EU er blevet set som en slags mæcen – en institution man skal holde sig gode venner med. Det gør kunsten sårbar over for ekstern politisk indflydelse.”
Claire Fox’ EU-modstand bygger på en opfattelse af, at der er behov for et mere globalt udsyn i Storbritannien, for hun opfatter det europæiske samarbejde som begrænsende og ekskluderende. Dette synspunkt er dog, ifølge Fox, ikke særligt udbredt i de kunstneriske kredse i England. Hun håber derfor, at Brexit vil give anledning til, at kunstnerne og de intellektuelle kaster et kritisk blik på deres egen position i samfundet:
”Det store chok i de kunstneriske kredse over udfaldet af Brexit-afstemningen var et tydeligt tegn på, at mange kunstnere lever i en boble, hvor de kun taler med hinanden. En af de positive konsekvenser [af Brexit] kan være, at kunstnere vil være nødt til at forlade deres ekkokammer. Det kan være, at det kan ruske lidt op i tingene.”
Samarbejde for kunstens skyld, eller kunst for samarbejdets skyld?
For Rebecca Walton er det europæiske samarbejde essentielt for at kunst og uddannelse kan have de bedste udfoldelsesmuligheder, både i Storbritannien og andre steder. Samtidig er kunsten også medvirkende til at facilitere et bedre tværkulturelt samarbejde:
”Fordelen ved at arbejde med kunst er, at man kan repræsentere en kultur i et bredere perspektiv. Megen kunst er sprog-neutral, hvilket skaber muligheder for at mødes på tværs af kulturer og skabe rum for at forholde sig til problemer. Kunsten er en måde at gå sidelæns ind i de svære samtaler.”
Claire Fox er derimod mere skeptisk over for kunstens potentiale som politisk redskab og understreger, at kunsten skal tages alvorligt på sine egne præmisser. Hun kalder til besindelse, førend man fejrer kunstens ubegrænsede muligheder for at ændre på politiske og samfundsmæssige problemer:
”Hvad vil det overhovedet sige, at kunst skaber bedre muligheder for samarbejde? Samarbejde om hvad? Hvis du vil samarbejde om at bekæmpe international terrorisme, behøver du ikke lave en opera.”
Debatten “The Arts of Brexit” finder sted fredag den 25. august kl. 18:30 på Kulturmødet. I panelet deltager, ud over Rebecca Walton og Claire Fox, generalsekretær for Dansk Kulturinstitut Michael Metz Mørch samt Bengt Kristensson Uggla, som er filosof og forfatter. Rebecca Walton deltager desuden i debatten ”Is Mors in Europe?” om kunstens rolle i fremtidens Europa, der finder sted lørdag d. 26. august kl. 9:00.