Kunst og videnskab står i forhold til hinanden på mange måder. Men forskning og udforskning af ukendt territorium i såvel den naturvidenskabelige tradition som i samfundsvidenskaberne og humaniora har muligvis fjernet sig fra oplysningstidens idealer om indsigt og dannelse, hvor æstetisk erkendelse var meget tættere på. Hvordan står vi idag?
Af Peter Hanke, kulturledelse.dk
Debatten “Kunst og videnskab” på Kulturmødet tager netop udgangspunkt i oplysningstidens ideal om universitetets videnskabelige dyder født af renæssancens humanisme. Kan vi genskabe den samhørighed der herskede tidligere, og som er blevet splittet af den faglige specialisering?
Debatpanelets deltagere har alle erfaring med tværfaglige projekter, hvor kunstnerisk praksis og forskning går hånd i hånd. I et politisk-instrumentelt præget miljø føler den fri forskning sig jævnligt under pres, og kunsten bliver underlagt nyttekriterier. På hvilken måde kan vi modstå presset uden at fremstå defensive? Kan der gøres fælles sag mellem kunst og videnskab rent politisk? For i hvor høj grad er sandhedsøgen fælles for kunst og videnskab? Hvor stor er fællesnævneren egentlig?
To af panelets deltagere har samarbejdet om projektet “Life-boats” og om en række fortællinger:
Skibet er ladet med minder. Fortællinger om kvindeliv på tværs af grænser
Billedkunstner Marit Benthe Norheim har skabt bådene og professor Ann-Dorte Christensen har som sociolog undersøgt en gruppe kvinders livserfaringer. Ann-Dorte Christensen forklarer sit udbytte af projektet:
Som forsker har det været en berigende og lærerig arbejdsproces, at de stemmer og den tekst, som jeg er vant til at arbejde med, også har skullet materialiseres gennem et skulpturelt udtryk. Det har været et ’nyt lag’ og en ekstra dimension, som er blevet tilført det analytiske arbejde. Dette har åbnet nye sider af min faglighed og ikke mindst sociologiske fantasi. Det har været en meget givende og udfordrende proces både at skulle rumme og skriftligt formidle de mange stærke skildringer af kvindernes liv og samtidig følge den kreative proces med skabelsen af galionsfigurerne, som er sket både indenfor, udenfor og ved siden af den skrevne tekst. For mig har det udvidet sociologiens muligheder og potentialer.
Marit Benthe Norheim siger om sit kunstneriske udbytte af samarbejdet:
Som kunstner er jeg som regel i min idé-udviklingsperiode indadvendt og intuitiv – hvor ordene ofte ikke kommer før det visuelle udtryk er på plads. Men det har været bevidsthedsudvidende at skulle være så meget i dialog med forskeren og hendes analytiske proces. Det har udfordret artikuleringen, også visuelt. Samtidig har jeg oplevet at vores måde at møde de kvinder der blev udvalgt til galionsfigurer, har korresponderet utrolig godt. Om det har med vores metoder som kunstner og forsker at gøre, eller med os som mennesker i møde med andre mennesker, er noget vi forsøger at finde ud af. Vi har begge søgt det samme; at komme ind til en kerne i forhold til hver af kvindernes historier og personlighed, der vil belyse eller forstærke – og understrege den kunstneriske ide med projektet såvel som den forskningsmæssige indsigt.
I debatten, der afholdes torsdag kl. 17:15, hører vi mere fra Norheim og Christensen, når vi diskuterer om det er muligt at definere en systematisk eller metodisk tilgang til, hvordan vi kan sammenkoble kunst og videnskab – en best practice, som andre kan anvende.
I debatten deltager også:
– Henning Jørgensen, professor ved Det samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet
– Jens Christian Lauenstein Led, dramaturg, Aalborg Teater
– Ole Tersløse, billed- og rumkunstner