Foto: Dansk Live
Af Mette Gadegaard
Mandag d. 18. maj præsenterede kulturminister Marianne Jelved musikhandlingsplanen for årene 2015-2018 ved et pressemøde på Københavns Musikskole i Den Brune Kødby på Vesterbro. Kulturministeriets musikhandlingsplan har i denne omgang fået navnet ”Mere musik – fra en stærk fødekæde”, og det samlede budget er ifølge rapporten 146,5 mio. kr. I forbindelse med handlingsplanen for 2012-2015, ”En musikscene – mange genrer”, var budgettet på 136,7 mio. kr., hvorfor det umiddelbart kunne se ud som om, musikområdet nu har fået tilført 10 mio. kr. til den kommende 4-årige periode; noget der uden tvivl ville falde på et tørt sted – i hvert fald hvis man spørger flere af musikbranchens interesseorganisationer og relevante aktører.
Anders Laursen, der er formand for Dansk Musiker Forbund udtalte bl.a. på mødet:
“Musikeksporten skriger efter flere midler. Det er et meget beskedent beløb, der er til dét. Der burde også være flere midler til transportstøtten og livemusikområdet, der har været underfinansieret i meget lang tid. Det har f.eks. medført at mange klubber har måttet gribe til alskens anden virksomhed for at få økonomien til at hænge sammen.”
Musikhandlingsplanen har 7 overordnede indsatsområder:
1. Børn og unge – læringsmiljøer
2. Liveområdet – spillesteder og transportstøtte
3. Mødet med publikum og udvikling af nye formater
4. Skabende kunst – komponister og kunstnerisk udvikling
5. Orkestre og ensembler
6. Dansk musik internationalt
7. Ligestilling og mangfoldighed i musikkens verden
Kigger man rapportens økonomioversigt lidt i sømmene, ses det dog hurtigt, at status quo i finansieringsniveauet i virkeligheden opretholdes og at der – på sædvanlig vis i kulturpolitikken, fristes man til at sige – blot er tale om omfordelinger- og prioriteringer inden for nogenlunde den samme finansieringsramme som sidst.
”Stigningen” består bl.a. i, at der er videreført 7 mio. kr., der var budgetteret med, men dog ikke anvendt på de regionale spillesteder fra musikhandlingsplanen anno 2012. 4 af disse 7 mio. kr. har nu frigjort en merbevilling, der samtidig er en fordobling, til komponist- og sangskriverområdet og de resterende 3 mio. kr. til en ny pulje for publikumsudvikling.
Derudover er der tale om en pulje på 4 mio. kr. øremærket til det nyoprettede Sangens Hus og Sangkraftcentre; et eksisterende initiativ, der er realiseret i kraft af en ekstrabevilling, som ikke var med i musikhandlingsplanen for 2012-15, men som udgør et led i Kulturministeriets børne- og ungestrategier for 2014-2017.
Til situationen med de ikke-eksisterende budgetstigninger på musikområdet henviste kulturministeren til finansloven og herunder –krisen, som åbenbart stadig kan bruges som en legitim kulturpolitisk ”undskyldning” for ikke at tilføre kulturområdet flere midler. Ministeren erklærede sig uenig med denne budgetprioritering, der naturligvis er bestemt af et politisk flertal i Folketinget, men udviste heller ingen stærk vilje i forhold til at ville forsøge at ændre ved dén dagsorden. Musikhandlingsplanen for 2015-2018 er ifølge ministeren et vellykket forsøg på at bevare de økonomiske rammer, det offentligt støttede musikliv havde i forvejen. Men er den indstilling efterhånden ikke en smule uambitiøs? Det er der nok nogen, der mener.
Manglende ambitioner?
Og netop manglende ambitioner er en ting, Venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen (hvis politiske fløj ikke har været med til at udarbejde handlingsplanen) påpeger. Han siger til kulturledelse.dk, at den nye musikhandlingsplan ikke bare mangler ambitioner i forhold til det samlede finansieringsniveau, men også i forhold til den måde, man støtter på, som han mener er for bredspektret og ufokuseret.
Han udtaler: “efter min mening har man smurt så tyndt et lag ud, at det ender med ikke at dække nogen steder overhovedet.”
Michael Jensen Aastrup påpeger, at dansk musik – og i særdeleshed musikstøtten – skal bevæge sig væk fra et indirekte fokus på X faktor-lignende døgnfluer, der kommer ind fra højre og hurtigt er ude igen. Derfor mener han imidlertid heller ikke, at den fordobling på 4 mio. kr. komponist- og sangskriverområdet har fået, er nok.
Michael Aastrup Jensen kritiserer desuden tiltaget om, at de regionale og statsstøttede spillesteder nu skal rapportere til Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik på baggrund af handlingsplanens ligestillingsinitiativer.
Han udtaler: “Jeg synes, det er direkte absurd. Der findes ingen belæg for, at det er sværere for kvindelige kunstnere at komme frem i musikbranchen, og det kan nemt ende som et bureaukratisk monster, der gør det sværere for spillestederne, som i forvejen har svært ved at få det hele til at hænge sammen økonomisk.”
Musikkens fødekæde i fokus
Under alle omstændigheder er der i den nye musikhandlingsplan bl.a. prioriteret således, at fokus og 23,2 mio. kr. (læs: størstedelen af de omfordelte midler) de næste 4 år rettes særligt mod såkaldte læringsmiljøer fremfor talentpuljer i musikskolerne, der i højere grad – og i lyset af den nye folkeskolereform – skal samarbejde med folkeskolerne for at styrke ”musikkens fødekæde” nedefra.
I rapportens forord beskriver Jelved dét, der er én af kulturministerens klare politiske mærkesager og som man ofte hører hende gentage; ”Alle børn bør møde musikken, allerede fra de er små – det hjælper den nye folkeskolelov også med til. Unge skal have mulighed for at organisere sig selv aktivt omkring musikken. De voksne skal tilbydes nye muligheder for og ny inspiration til at møde musikken både som publikum og som aktive deltagere. Musikken skal ind i folkeskolen, og de nye læringsmiljøer, kreative fællesskaber og samarbejdsformer for både børn og voksne skal understøttes.”
Jelveds pointe med vigtigheden af, at børn og unge møder musikken i en tidlig alder blev i øvrigt understreget af det 14-årige stortalent og MGK-elev i København, Alva Holm, der åbnede pressemødet med imponerende violinspil og som tydeligvis ikke var begyndt at spille violin for nyligt.
Branchen er blevet hørt
I 2012 mødte musikhandlingsplanen med tidligere kulturminister Uffe Elbæk ved roret en del kritik, bl.a. fra branchens forskellige aktører og interesseorganisationer, der var utilfredse med, at de ikke i ordentlig grad var blevet inddraget i det strategiske arbejde med handlingsplanens elementer og fokuspunkter. Jelved pointerede dog, at man denne gang kan tale om et ”fælles medejerskab” i forhold til den konkrete handlingsplan.
Til pressemødet havde hun da også førnævnte Anders Laursen, Poul Martin Bonde (formand for Dansk Live) og Bente Dahl (formand for Projektstøtteudvalget for Musik, Statens Kunstfond) ved sin side. De tre ”medarbejdere”, som Jelved gentagne gange benævnte dem, var ikke blege for at rette rosende ord mod kulturministeren, der tilsyneladende har været både ”samarbejdende”, ”inddragende” og ”dialogskabende” i processen med udførslen af handlingsplanen.
For musikområdets organisationer er det bl.a. yderst vigtigt, at der fortsat bevilges 28 mio. kr. til de regionale spillesteder, 28,8 mio. kr. i honorarstøtte, 18 mio. kr. til transportstøtte og i øvrigt 16 mio. kr. til organisationen Music Export Denmark, der arbejder for at promovere dansk pop- og rockmusik i udlandet.
Lidt kritiske opfordringer i forbindelse med handlingsplanen var der dog alligevel plads til ved pressemødet. Anders Laursen understregede, at der i kulturlivet og samfundet skriges på bedre uddannelse i og mere viden om ledelse, bl.a. i forhold til hvordan kulturkronerne skal forvaltes; “i musikskolerne, i basisensemblerne, på de regionale spillesteder og i landsdelorkestrene“, ifølge Laursen.
Laursen udtrykte ligeledes forhåbninger om, at de to tænketanke, der nu er nedsat – én der skal undersøge musikskolernes fremtidige rolle og én der skal arbejde med faglige anbefalinger for orkesterstrukturer og samarbejdsmuligheder i henhold til landsdelsorkestrene – ikke bare ”tænker tanker og fordyber sig i interne og indre modsætninger”, men vil barsle med noget konkret og være ”operationelt orienterede”, som han formulerede det.
Musikhandlingsplanen træder i kraft 1. Juli 2015. Rapporten kan downloades her.