Kulturledelse.dk interviewer henover sommeren en række kulturledere om deres tilgang og motivation til ledelse. I august er det Gitte Ørskou, direktør for Moderna Museet i Stockholm, der har fået stafetten.
Tilgangen til ledelse
Tine: Hvad fik dig til at blive leder? Fik du en opfordring? Var det en kærkommen chance for at realisere ønsket om at lede netop denne specifikke kulturinstitution, eller havde du en vision, som var vigtig at realisere – det kan også være noget helt andet, der fik dig sporet ind på det at blive leder?
“Jeg fik mit første lederjob som overinspektør på AroS, hvor jeg var inspektør. Som inspektør er man f.eks. ansvarlig for en udstilling og et samlingsområde, men ikke for helheden. Jeg tror, at min lyst til at tage ansvar for helheden var dét, der drev mig til at blive leder. Min daværende chef, Jens Erik Sørensen, der var direktør på AroS, gav mig det ansvar og udviste mig stor tillid, og det er jeg ham meget taknemmelig for. Han var sindssygt ambitiøs, og da jeg en dag sad på hans kontor og fremlagde en vision for hele museet kiggede han på mig og sagde, at jeg da vist snart skulle se mig om efter en stilling der var lig hans. Og så søgte jeg til Kunsten i Aalborg, hvor jeg blev direktør i 2009.”
“Som helt ung var jeg også leder på Jensens Bøfhus, og på en eller anden måde har jeg altid vidst, at jeg befinder mig bedst, når jeg har et stort ansvar og kan sætte retning. Og dét at tage ansvar for og sætte retning for et kunstmuseum har været og er enormt meningsfuldt for mig. Det glæder mig at se museet leve og se folk blive grebet af kunsten. Jeg har en stærk tro på, at kunsten spiller en vigtig rolle for mange mennesker. Lidt missionerende skal man vist være som museumsleder.”
Motivation i dagligdagen
Vi inspireres af forskellige ting, som udvikler os ledelsesmæssigt over tid. Noget er vi bevidste om, noget andet viser sig senere at have været en inspiration til nye tiltag, projekter eller strategiske beslutninger. Vi kan også blive inspireret af personer, vi møder undervejs.
Tine: Hvad motiveres du af til hverdag i din ledelsesopgave?
“Jeg motiveres først og fremmest af de mennesker, jeg arbejder sammen med. Når mine medarbejdere blomstrer og udvikler sig kan jeg virkelig mærke, at det giver mening. Samtidig er jeg så privilegeret at samarbejde med kunstnere, forfattere, designere og andre kreative mennesker, og det er også en stærk motivationsfaktor. Jeg tænker sjældent nye idéer i enrum. Det sker som oftest sammen med andre mennesker. Generelt tror jeg meget mere på relationer og tillidsfulde samtaler end tid til mig selv. Når jeg er alene er jeg ikke specielt kreativ. Så keder jeg mig nærmest.”
“Moderna Museet, som jeg kom til i 2019, er et stort museet med over 250 ansatte, så jeg er mig meget bevidst, at jeg skal lede gennem andre. Det har været vigtigt for mig at have nogle dygtige afdelingschefer, som jeg kan udvikle museet sammen med, og jeg er meget stolt af det team, vi er nu. Der er et meget stort engagement blandt mine medarbejdere, og det er min fornemste opgave at få dette engagement til at vokse i en fælles retning.”
Gitte Ørskou:
“Jeg har en stærk tro på, at kunsten spiller en vigtig rolle for mange mennesker”
Om mentorskab og arvefølge
Udover opgaven med den daglige drift, der ofte tager det meste af lederens tid, er der alle de forskellige udviklingsopgaver, man gerne vil arbejde med som leder, herunder udvikling af organisationen internt. Ofte er der klare bindinger ift. fremtidige opgaver, aftaler og indgåede kontrakter, som sætter rammen for en ny kommende leder. Nogle organisationer arbejder bevidst med mentorskaber internt for at spotte og udvikle ledelsestalent i egen organisation.
Tine:
Hvilke overvejelser gør du dig ift. arvefølge rent ledelsesmæssigt, når du engang ikke længere skal være leder i din nuværende institution, og har I f.eks. etableret mentorordninger?
“Jeg er ansat i en åremålsstilling på seks år af den svenske regering. Hvis begge parter er enige kan jeg blive forlænget i tre år, men herefter er det slut. Det er helt og holdent regeringen, der udser den næste museumschef, så det er ikke noget, jeg har nogen som helst indflydelse på.”
“Vi har ikke som sådan en mentorordning på museet, men vi gør os umage med at spotte ledertalenter. Vi har også rekrutteret interne afdelingschefer, og vi har en lang og grundig rekrutteringsproces for at sikre os, at vi får de bedste ledere.”
“Til gengæld har jeg glæden at sidde i en række bestyrelser, og dér er en af de vigtigste opgaver at rekruttere den øverste leder. I de sammenhænge kræver det grundige overvejelser over hvilken profil, man ønsker. Det, synes jeg, er vanvittigt spændende.”
Et godt råd i starten af karrieren
Som ny leder kan man let blive overdænget med masser af gode råd, og som erfaren leder, har man ofte selv givet gode råd til især nye ledere, man møder på sin vej, som man gerne vil bidrage til at lykkes med i sit lederskab.
Tine:
Hvilket godt ledelsesråd, ville du gerne have fået, da du startede som leder?
“Jeg synes ikke, jeg som sådan har savnet et ledelsesråd. Jeg lærte en del ved at se på de ledere, jeg selv havde, og så lod jeg mig inspirere af dem. Jeg husker dog den der uudgrundelige følelse af ensomhed, den slog mig hårdt: at jeg er helt alene i mit job, at ingen andre deler mit specifikke perspektiv, og at det er mig alene, der har det fulde ansvar. Hvis jeg skulle give et godt råd til en ung leder i dag, så ville det være at få sig nogle allierede. Andre ledere på lignende poster, som man kan have en fri og åben dialog med. Jeg har været utrolig glad for fx Susanna Pettersson, som har været min chefkollega på Nationalmuseum i Sverige (Moderna Museet og Nationalmuseum er de to statslige kunstmuseer i Sverige, hvor Moderna Museet har kunsten efter år 1900, og Nationalmuseum viser den ældre kunst). Vi har haft utrolig stor glæde af hinanden, hende som finsk og jeg som dansk leder i Sverige. Hun er desværre lige stoppet for at arbejde i Helsinki, men hun har været en kæmpe støtte for mig som kulturchef i et nyt land.”
Næste stafet
Hvilken kulturleder skal være den næste til at deltage i Sommerstafet 2023 og hvorfor?
Det skal Kitte Wagner. Kitte tiltræder i december som chef for Dramaten i Stockholm, Sveriges nationalscene. Hun kommer fra en stilling som chef for Malmö Stadsteater, og inden har hun bl.a. været chef for Nørrebro Teater. Jeg oplever hende som en favnende, engagerende, inspirerende og meget menneskelig leder, så det ville glæde mig at læse hendes reflektioner. Jeg står i hvert fald klar til at tage imod hende i Stockholm til december.