Af Jakob Høgh Sørensen
Selvom det ofte er den daglige drift og ledelse, der betragtes som det centrale i institutionen og dermed tildeles den største opmærksomhed, er det ligeledes afgørende med en bestyrelse, der kan bidrage til fastlæggelsen af langsigtede strategier, diskutere institutionens værdigrundlag og dagsorden og som kan holde sig ajour med, om den pågældende institution lever op til de krav, der eksempelvis stilles af yderne af offentlig driftstilskud.
New Public Management møder kunsten
I de seneste år har udbredelsen af New Public Management haft sit indtog i kulturinstitutionernes fastlæggelse af strategier. New Public Management-strategiernes formaliserede resultatkontrakter har således også vundet indpas hos ledelsen i kunst- og kulturorganisationer, men ikke uden problemer. Det har vist sig at være en besværlig øvelse at forene New Public Managements skærpede krav til rationel og økonomisk forsvarlighed med ønsket om kunstnerisk frihed i et lykkeligt ægteskab. Netop dette møde analyseres bl.a. af professor i kultur og ledelse, Sigrid Røyseng, i bogen New Public Management møter kunsten (2003) .
I 2008 bragte dagbladet Information artiklen “Kultursammenstød mellem ministerium og kulturliv”, hvor en række eksperter formulerede dette møde som et regulært kultursammenstød, hvor kravet om målbarhed, effektivisering og resultatkontrakter ikke umiddelbart harmonerer med kunstneriske værdier. Der er altså skærpede krav til bestyrelsesmedlemmer, der ikke blot skal tilbyde høj faglighed, men også besidde stærke administrative færdigheder.
Strategisk ledelse i kulturinstitutioner
“Cultural governance har ganske enkelt ikke et paradigme”, lyder det i publikationen Strategisk kulturledelse i Danmark af lektor og turismeforsker Lise Lyck og kulturkonsulent Jens Nielsen, motivationen for at give den problemstilling skærpet opmærksomhed begrundes med, at:
(…)praksis for denne ledelses- og bestyrelsesrekruttering er ofte uhomogen og ureflekteret. Den bygger tit på gamle modstridende repræsentationshensyn mere end på strategiske ledelseskompetencer. Der er ingen fælles principper udover det helt nødtørftige, som ofte fremgår af forretningsordenen. Hverken for sammensætning eller bestyrelsesprocesser er der principper for god praksis.
Betegnelsen cultural governance henviser dels til det langsigtede strategiske arbejde, der udføres af bestyrelsen, men også til “ledelse i et samspil af interessenter der både kan have hierarkiske og ikke-hierarkiske relationer.” Lyck & Nielsen introducerer forskellige principper, der kan danne udgangspunkt for god praksis i bestyrelsens arbejde og kommer med anbefalinger, der kan ligge til grund for en reflekteret og solidt begrundet udvælgelse af bestyrelsesmedlemmer. I forbindelse med sidstnævnte opstiller de følgende oversigt over arketypiske bestyrelser:
I 2011 udsendte Kulturministeriet desuden rapporten God ledelse i selvejende institutioner, udarbejdet af et udvalg med Tivolis direktør Lars Liebst i spidsen, som netop gør et forsøg på en etablering af et paradigme for strategisk kulturledelse.
Publikationen indeholder en række standardiserede anbefalinger og sigter imod at vejlede omkring bestyrelsens officielle konstituering og ansvarsområder. Der er tale om en række rådende minimumsstandarder, der kan styrke bestyrelsens arbejde med at styrke organisationen, og dette kan være en nyttig rettesnor som udgangspunkt for at drøfte og diskutere ansvarsområder og sammensætning i en hvilken som helst bestyrelse.
Relevant litteratur
Liebst, Lars, m.fl., God ledelse i selvejende kulturinsitutioner, Rapport udgivet af Kulturministeriet, 2011.
Lyck, Lise & Jens Nielsen: Strategisk Kulturledelse i Danmark, TCM’s skriftserie, CBS, 2007.
Røyseng, Sigrid: New Public Management møter kunsten, Telemarkforskningen, Bø, 2003.
“Politikere bliver i festugens bestyrelse”, artikel i Aarhus Stiftstidende, 8. september, 2014.
“Kultursammenstød mellem ministerium og kulturliv”, artikel i Information, 4. december, 2008.