Der er vel fælles enighed om, at Danmarks fremtid ligger i hænderne på de kreative. Men sandheden er, at fremtiden i lige så høj grad ligger i hænderne på dem, der skal lede de kreative. Ikke sjældent bliver de kreative stemplet som primadonnaer: vilde, egenrådige, forfængelige, hysteriske, barnlige – og ledelsesfremmede! Men det passer ikke, at de kreative er ledelsesfremmede. Tværtimod har de et meget stort ledelsesbehov og vil gerne ledes. Men det kræver, at lederen så at sige knækker koden til lederskabet.
af Helle Hedegaard Hein. Fra en artikel “Trold kan tæmmes” skrevet efteråret 2008 til klummen “Akademisk Kvarter” i bladet inform, som udgives af Danske Designere.
I 2½ år har jeg prøvet at knække koden, mens jeg har lavet antropologiske feltstudier på Det Kongelige Teater for at finde ud af, hvad der motiverer kreative medarbejdere, hvilket ledelsesbehov, de har, og hvordan de reagerer på ledelse. Alt sammen for at finde ud af, hvordan man bør lede kreative medarbejdere. Jeg gik ind i projektet med en naiv forestilling om, at der fandtes en bedste ledelsesstil vis a vis de kreative, vilde størrelser. Men når man har set en bred vifte af succesfulde ledelsesstile – fra den flegmatiske instruktør, der klør sig i skægget og siger: ”Hvad synes I selv?”, over den jubelglade, vildt passionerede instruktør, der slet ikke kan tøjle sin begejstring og hopper rundt i prøvesalen, og videre over den instruktør, der uden at blinke kan kigge op og ned ad en balletdanser og sige: ”Oh my God, that is disgusting!”, til den instruktør, som gravalvorligt nævner de to folkeforførere Jesus og Hitler som sine ledelsesmæssige forbilleder – så ved man, at der ingen bedste ledelsesstil findes. Det eneste, feltstudierne underbygger, er, at den demokratiske ledelsess
til virker dårligst. Det er der især to grunde til: For det første har kreative sjæle brug for en stærk visionær leder, der ikke er bange for at melde sine visioner og mål klart ud. Det inspirerer – også selv om man ikke er enig. For det andet spirer det kreative arbejde (i modsætning til hvad der postuleres i dele af den populære ledelseslitteratur) ikke af ubegrænset frihed og vide rammer, men tværtimod af rammer og struktur. Uden rammer bliver det kreative rum for stort, og resultatet bliver apati, frustration og forvirring. Rammer giver tankerne modspil og struktur, og begrænsninger har altid fungeret som drivkraft for det kreative arbejde. Lederskabet handler derfor om at finde denne rette balance mellem diktatorisk rammesætning og omsorgsfuld frihed. Vist er de kreative medarbejdere gode til at dekoble ledelse, når de ikke synes, at lederen har fat i den lange ende. Men når man har fulgt mere end 25 produktioner, tegner der sig nu alligevel et tydeligt billede af, hvad der karakteriserer de ledere, der lykkes – når nu det ikke er ledelsesstilen, der er afgørende.
Særligt to værdier træder frem som helt centrale hos de succesfulde ledere: Den første er generøsitet. Generøsitet og kreativitet går hånd i hånd. For at skabe et kreativt produkt må man være generøs og investere tid, engagement og frem for alt sig selv. Derfor må også lederen være generøs – både ved at give af sig selv, ved at give både positiv og kritisk feedback og ved at sørge for at sige tak for den ekstraordinære indsats, så det ikke bliver meningsløst at yde den ekstraordinære indsats, som kreativt arbejde fordrer. Den anden er mod. Kreativitet opstår kun, hvis man tør træde ud af sin comfort zone og sætte sig selv i spil. Det kræver en leder, der selv tør træde ud af sin comfort zone. Kreativitet kræver inspiration, og de kreative synes, deres ledere er mest inspirerende, når de sætter noget på spil og træder derud, hvor man ikke er sikker på, om man kan bunde. Men her opstår der et skisma, for det gængse billede på god ledelse er den kontrollerede leder, der er systematisk, har overblik og kontrol. Men lederen skal ikke være bange for at bevæge sig uden for det kontrollerede, selv om det indebærer en risiko for at fejle. Så længe lederskabet er baseret på stærke visioner, mod og generøsitet, får man et næsten uendeligt stort ledelsesrum. Og så kan trold tæmmes…