Kulturledelse.dk deltager igen i år på Kulturmødet Mors, hvor Peter Hanke indgår som moderator for forskellige debatter. Op til Kulturmødet bringer vi en forsmag på udvalgte events.
Kulturmødet Mors har i samarbejde med kulturledelse.dk inviteret Academy of Ideas, som skal stå for to debatter i løbet af de tre dage.
Torsdag kl 18:30 på Værkstedet – Do we make art and culture, or does art and culture make us?
Debatten fokuserer på kunstens rolle ift. kulturelle hensyn – hvordan skaber man noget, når man kun må holde sig til sit eget kulturelle udgangspunkt, og er det en hindring for kunsten, at den nødvendigvis skal være autentisk.
Fredag kl. 18:30 Bag Plankeværket – Power to the imagination? The cultural legacy of 1968 – Battle of Ideas debate
I anledning af 50-året for 68’er-bevægelsens start, vil dens arv og indflydelse på forståelsen af kunst og kunstnere blive undersøgt – kan man overhovedet snakke om, og ændre noget med, politisk kunst i dag, eller er det blevet for mainstream of sikkert?
Academy of Ideas har siden 2006 afholdt “Battle of Ideas” i London, hvor den engelske debatkultur har skabt grobund for oplæg med overskrifter som “Your culture or mine? The arts and identity”, “From Fatwa to Jihad” og “Arts in schools: luxury or necessity?”. Ved at arrangere disse debatter og invitere de stærkeste og bedst formulerede stemmer, formår Academy of Ideas at få de ideologiske standpunkter belyst og inddrage publikum med en særlig intensitet. I år omhandler debatterne bl.a. vacciner, feminisme og kunstens morale forpligtelser. Academy of Ideas samarbejder med kulturinstitutioner i forskellige lande for at udbrede den demokratiske debatkultur. Gruppen kommer til i København i november i samarbejde med Storm20.
I Academy of Ideas’ debatter deltager blandt andre:
Willem Boel er installationskunstner og arbejder i sit virke med uforudsete indflydelser fra fx vejr – den manglende kontrol over værket giver hvert værk sit unikke præg.
Pauline Hadaway er opstarter af “The Liverpool Salon”, der, ligesom Academy of Ideas, arrangerer offentlige debatter. Herudover virker hun som kunst- og kulturarvskonsulent.
Peter Hanke er dirigent, underviser af dirigenter og forsker i lederskab. Han er den styrende kraft bag kulturledelse.dk.
Alastair Donald er en del af ledelsen i Academy of Ideas. Han har tidligere arbejdet på Future Cities-projektet, der omhandler, hvordan byrummet influerer det enkelte menneskes dagligdag.
Manick Govinda er program direktør ved det engelske SPACE, der siden 1968 har skaffet kunstnere adgang til lokaler og material, så deres arbejde værdsættes af det omkringliggende samfund.
Do we make art and culture, or does art and culture make us?
Til den første af Academy of Ideas’ debatter blev publikum præsenteret for et væld af forskellige svar på spørgsmålet. Dog var en gennemgående tendens, at alle debat-deltagere ikke så kultur og individet som to diskrete enheder, hvor den ene er den andens konsekvens. I stedet blev der lagt vægt på den symbiose kulturen og individet optræder i: Det er hønen og ægget.
“Art can make us better people” udtrykte Pauline Hadaway, der fokuserede på, hvordan kulturen agerer sikkerhedsnet i forhold til individets nærmiljø. Ifølge hende skaber kulturen mure, som vi definerer os selv igennem, men hvis vi skal være frie, er vi nødt til at bryde dem, så vi ikke længere forstår os selv og andre som dele af grupper, men som individer og hele mennesker.
Til dette støttede Peter Hanke op. Hans tilgang var dog mere fokuseret på kunstens forhold til kultur og især forståelsen af “kunst som børn af den moder, kultur er.” Dertil fokuserede han på kampen imellem autenticitet og originalitet, hvor autenticitet er troskab imod traditionen og kulturen, og originalitet er troskab imod individets forståelse af det samme.
Her tog samtalen dog en drejning imod forståelsen af autenticitet – særligt hvorvidt det er individet muligt at være tro imod en tradition, vedkommende ikke selv er en del af. Spørgsmålet om kulturel appropriation er stort indenfor kulturverdenen og kan summeres således: Hvem har ret til at gengive hvilken kultur?
Til dette forklarede Willem Boel, at han ikke anskuede kulturel appropriation som hverken godt eller skidt. Ligesom den fremlagte symbiose imellem individ og kultur, eksisterer der et flow af information imellem forskellige kulturer, hvor udvekslingen af kulturelt materiale sikrer gensidig gevinst for begge parter. Han eksemplificerede det igennem sin kunstforståelse: “Art should be honest – but you never know if you are speaking the truth or not.” Forstået på den måde, at hvis kunstneren præsenterer sin bedste forståelse af et emne igennem sin kunst, har den potentiale til at udvikle andre, men også kunstneren selv – det ærlige skaber grobund for ny indsigt.
Den kulturelle appropriation, og særligt stridighederne den skaber, optog Manick Govinda i høj grad. Han påpegede det hykleriske i, at de mennesker, der “forsvarede” minoritetskultur, var underlagt samme forståelsesramme af minoriteterne, som dem de kritiserede. Han nævnte blandt andet det at mene, at minoriteter bestod af fuldt ud lige så valide mennesker som alle andre, men samtidig ikke have tillid til, at de kunne kæmpe deres egen sag.
Spørgsmålet om kulturel appropriation sammenkædet med spørgsmålet om kunstens muligheder frembragte debattens afsluttende og væsentligste pointe, som alle deltagere kunne nikke genkendende til: Kulturelle artefakter tilhører ikke nogen. Skønt grupper kan samles om forskellige kulturelle praksisser, kan de ikke hævde ejerskab over dem. Implikationerne af dette ville være, at vagt definerede grupper ville blive tildelt særskilte rettigheder ud fra kulturelle tilhørsforhold – en praksis vi så resultatet af i det 20. århundrede.