af Peter Hanke
Inspireret af Peter Lodahls debatindlæg fra 2014 om at etablere en ordning for kunstnerstøtte baseret på skattefradrag i lighed med rengøring og hjælp til boligforbedringer, tager vi sagen op her på kulturledelse.dk mere principielt.
Instinktivt forekommer Lodahls ide god og relevant for en befolkningsgruppe, hvis professionalisme og patchworkagtige indkomststruktur unddrager sig både lønmodtageres og selvstændiges status. I Covid-19 epidemiens samfundskaos er det desuden gået op for beslutningstagerne at musikere, skuespillere, dansere, teater- og sceneprofessionelle i bredeste forstand udgør én stor samling undtagelser fra normen på det danske arbejdsmarked, og at der er behov for særordninger akut, uden at skele til almindelige politiske betragtninger om kunststøttens berettigelse.
På en paradoksal måde bliver udøvende kunstneres situation pludselig alment forståelig, og måske endda karakteristisk for samfundets fremtidige arbejdsmarked. Det er højst tænkeligt at der vil være blivende effekter af Covid-19 for samtlige arbejdstagere i landet, og her kunne kunstnernes arbejdsmarked blive et laboratorium for eksperimenter – overskueligt i omfang og med en arbejdsstyrke, der er vant til lidt af hvert.
Men – hvis ideen skal have nogen chance for at blive taget alvorligt i Folketinget, må der udvikles gode argumenter på mindst tre forskellige planer. Dels må diskussionen deles op i politisk prioritering (kunststøtte) og arbejdsmarkedsmetoder (ansættelse eller selvstændig), og dels må den almindelige konkurrence mellem kunstformer og institutionernes tarv holdes i baggrunden. Målet må være at skabe en tættere forbindelse mellem publikum og kunstnere med et attraktivt forbrugsmønster og en fair aflønning med skattemæssige privilegier, som politikerne kan skrue op og ned for.
I den kommende tid vil vi opfordre og udfordre aktører i kulturlivet på følgende tre områder:
- Principielle kulturpolitiske argumenter.
– vil håndværkerfradrag være en attraktiv kulturstøtteordning, når den går uden om de traditionelle armslængdeorganer?
– hvor står de kulturpolitiske stemmer rent ideologisk i denne sag? - Potentiel rollemodel for andre sektorer.
– i hvor høj grad er udøvende kunstneres arbejdsmarked sammenlignelig med resten af samfundet? - Praktiske løsninger, der er ubureaukratiske og nemme at forstå.
– hvordan etableres ordninger med skattebegunstigelser uden at det bliver misbrugt og samtidig er simpelt struktureret?
kulturledelse.dk ønsker en debat, der kan kvalificere Peter Lodahls interessante kulturpolitisk forslag, som både udfordrer vanetænkningen i kulturstøtteordningerne og giver en ny indflydelse til befolkningen, og som samtidig har potentiale til at stimulere kunstnernes selvstændighed og anerkendelse.
I resten af 2020 – måske endnu længere – vil der være behov for at staten stimulerer økonomisk aktivitet, også på kulturområdet. Måske kunne et håndværkerfradrag som kunststøtteordning blive et af redskaberne.
Bidrag til debatten er meget velkomne. Skriv til redaktionen v/ Peter Hanke på ph@exart.dk eller kommenter på Facebook-siden
