Henrik Engelbrechts bog om opera i København under enevældens sidste 50 år tegner et portræt af en lettere desperat hovedstad i Europas udkant, som for enhver pris må være med på vognen – operavognen.
af Peter Hanke, kulturledelse.dk
I dansk kulturliv er vi er vant til at betragte overgangen fra enevælde til demokratisk styreform som en stærkt innovativ og progressiv æstetisk periode, hvor kunsten fik stemme og oplysningstidens ideer manifesterede sig i billedkunst, litteratur og musik parallelt med videnskabelige erkendelser og industrielle opfindelser.
Guldalderen kalder vi den – med en stærk dansk selvfølelse, som eftertiden har taget til sig med storm og betragter som et vendepunkt i dansk kulturhistorie. En hel festival fungerer i dag under dette navn, nutidens kulturpolitik refererer flittigt til den, og en hel del af landets museer er funderet i artefakter og genstande fra netop denne produktive periode, som også kendetegner en lang række danske komponister af international betydning.
Men dette sejrrige billede for dansk kultur står mildest talt modsagt i Henrik Engelbrechts fortælling om opera i guldalderens København.
I en munter journalistisk fortælling fremstiller den erfarne operaspecialist de forskellige regenters forhåbninger, intrigante teaterchefers kampe med talentløse sangere, forførte prinsesser, frustrerede librettister og komponister, publikums hunger efter oplevelser og myndighedernes vilkårlige opførsel. Dansk opera er tilsyneladende født i en mæsk af fiaskoer, rottebefængte loger, tvivlsomme vaudeviller, bedagede kulisser og faldefærdige bygninger, importerede italienske sangere og eksilerede svenske og tyske komponister samt slagfærdige betjente.
Opera er på blot et rimeligt højt kvalitetsniveau den mest krævende kunstform af alle – både for producenter, udøvende kunstnere og publikum. Ægte entrepreneurship og meget vedholdende lederskab er derfor nødvendigt, og mest af alt – investeringsvillige regenter, der spejler sig i de internationale strømninger, men som også har personlig smag for netop denne kunstform.
Fødselsveerne ved nedkomsten af en anerkendelsesværdig national opera er lange og smertefulde. Det ved enhver, der har beskæftiget sig professionelt med kunstarten, og Henrik Engelbrecht kender sine lus på gangen. Teksten er læseværdig og bygget op underholdende anekdotisk med referencer til facts, dokumentation og almindelig kendt europæisk historie.
Flot illustreret
Billedsiden i bogen bærer præg af guldalderens fokus på billedkunsten, og borgerskabets behov for at se sig selv gengivet renfærdigt med styrke og værdighed. Men det er imponerende hvor meget Henrik Engelbrecht også har gravet frem fra arkiverne, herunder tegninger, nodeblade, programhefter, avisudklip og meget andet, der samlet set portrætterer operaens nedslag i hovedstaden, og på hvilken måde den har påvirket den voksende elite i samfundet.
Faktisk står den kalejdoskopiske anvendelse af illustrationerne i sig selv ganske stærkt og definerer formidlingens rækkevidde, som f.eks. også giver kritikerne og satirikerne god plads. Henrik Engelbrecht stoler fuldt og fast på at kærligheden til genren overvinder alle prøvelserne.
Dette gælder også de mange eksempler på forskelligartet ledelse af det daværende kongelige teater, og hvilke principper der har været gældende for at sætte nye operaer op. Publikumsinteresse, moderne europæiske strømninger, varme solistnavne osv. Dilemmaerne, som beskrives levende og skarpt har været helt de samme som i dag, og enhver kulturleder vil kunne genkende sig selv i de mange (u)mulige situationer.
Lydeksempler
Et virkeligt scoop for bogen er en kort dokumentation af det sanglige niveau med referencer til de bevarede voksvalser fra slutningen af 1800-talet med verdens første primitive lydoptagelser af sangere, der har haft deres praktiske virke på den kongelige opera i den periode, bogen omhandler. Lydeksemplerne påpeger at den overleverede erfaring fra én generation af scenekunstnere til den næste er helt uundværlig i et portræt af enhver udøvende kunstform, og det er tankevækkende at kunne høre, hvor behersket det sangtekniske niveau må have været på landets kongeligt privilegerede opera…
Forskning ønskes
Engelbrecht fremstiller den historiske udvikling i dansk politik og hovedstadens samfundsforhold appetitligt og let dramatiseret med fokus på de heroiske indsatser fra fagets helteskikkelser, men i sagens natur også stærkt selektivt, udelukkende set fra en operainteresseret synsvinkel. Bogen prætenderer ikke at være resultat af et forskningsprojekt, men har alligevel lange, og helt relevante overvejelser om kunstens placering i samfundet og den politiske udvikling i en banebrydende historisk periode.
I danske universiteters forskning i musikvidenskab, teatervidenskab og billedkunst er der naturligvis krav om udførlig historisk og kildekritisk dokumentation med krydsreferencer til alskens antagelser om kunstarternes udvikling og betydning, samfundets tilstand og måske en mere forsigtig konklusion om forståelsen af de nationale følelser.
Det behøver en dejlig coffee-table-book som Henrik Engelbrechts – perfekt timet til julehandlen – selvfølgelig ikke at leve op til, men set fra et professionelt synspunkt ønsker man sig efter endt læsning at kunne efterprøve de mest kontroversielle udsagn om guldalderens begrænsninger og muligheder. Uden at det egentlig er formålet med bogen, kommer Opera i guldalderens København til at give vores nutidige opfattelse af perioden nogle velkomne ridser i lakken, og dette er måske et af de væsentligste bidrag i en større sammenhæng.
Bogen slutter sin fortælling ved folkestyrets indførelse og efterlader en læser med interesse for operakunstens organisering lidt alene – eller i det mindste ret nysgerrig efter at vide, hvordan det er lykkedes det spæde demokrati at producere opera på acceptabelt europæisk niveau. Enevælden var den ultimative mæcen for en besværlig kunstart, og på mange måder er operakunstens egentlige prøvelser kun begyndt, når den folkelige legitimitet skal opnås. Ganske som i dagens Danmark.
Henrik Engelbrecht: Opera i guldalderens København 1798-1848. Gyldendal. 165 sider. ISBN 978-87-02-23431-2. Vejl. pris 299 kr.