Danske kulturledere kan blive del af internationalt uddannelsesprogram

På forskningscenteret CERN i Schweiz har man afholdt residensprogrammer, der samtænker kunst og videnskab. Forestillingen QUANTUM er et møde mellem scenekunst og fysik. Foto: Michael Hoch/CERN

Netværksopbygning og udveksling af viden og erfaringer mellem danske og udenlandske kunstnere og kulturledere er vigtigere nu end nogensinde. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst har indgået et samarbejde med ISPAs fellowship-program, der fokuserer på at videreuddanne kulturledere fra hele verden.

Af redaktionen, Kulturledelse.dk

Vidensdeling på tværs af landegrænser sikrer, at vores kunstmiljøer er i konstant udvikling, og skaber mere kvalificerede og kompetente ledere. Sådan lyder begrundelsen for, at Statens Kunstfond har indgået et samarbejde med ISPAs fellowship-program, der er rettet mod managere, producenter og ledere inden for den danske scenekunstbranche. Fellowship-programmet er en del af ISPAs udviklingsspor og sigter på at efteruddanne og dygtiggøre kulturledere, der er i begyndelsen eller midt i deres karriere.

Lene Bang, ISPA-fellow fra 2015-2017 udtaler: “Som ISPA-fellow bliver du anerkendt for din faglighed og udfordret på din metode. Du får adgang til frugtbare samtaler med nogle af de allerbedste i branchen internationalt. De erfaringer har jeg bragt med hjem til de miljøer, jeg færdes i, og det har gjort det muligt at realisere nye projekter og strategier.”

Læs mere om programmet og den kommende ansøgningsfrist 15.08 på Statens Kunstfonds hjemmeside www.kunst.dk

http://www.kunst.dk/kunststoette/puljestamside/tilskud/dansk-fellowship-program-international-society-for-the-performing-arts/